Årgang:1928

Type: Tudor 

Nummerplade: YH 20263

Historie:

Vores Ford A’s historie 
Indledning 
Der har i tidens løb været en del spørgsmål om bilens historie.  Jeg har derfor fundet nogle gamle papirer frem som vores forældre har gemt. Det meste er dog skrevet efter min bror Robert Kristensens og min egen hukommelse. Robert og jeg ejer i dag Forden i fællesskab.  
 
                   FORD A -  YH 20 263 
For en god ordens skyld bør jeg nævne at far faktisk havde en Ford A før ovennævnte. Han købte en sådan i 1960 til 250 kr. med nr. plader på. Den var meget dårlig, og han havde den kun i ca. et år. Vi har ikke nogen papirer på den, og derfor ikke oplysninger udover at Robert husker at den var grøn. 
Året efter ringer en af fars gode venner, en gårdejer fra Borlev ved Vester Nebel, og fortæller at der hos mekanikeren i Gravens står en Ford A der lige passer til ham, og den køber far for 750 kr. Den bliver registreret den 17. januar 1961 med nr. plade YH 20 263, og det er den min bror Robert og jeg i dag ejer i fællesskab med den samme nr. plade. Far og Robert kører med vognmand  Hans Magnus Thomsen fra Verst (taxa) til Gravens for at hente bilen. Robert er på det tidspunkt 7 år, og meget begejstret for bilkøbet. Han løber rundt om bilen, mens han kærligt klapper den, og opdager først at den står over en smøregrav, da han når til forenden, med det resultat at han styrter ned i smøregraven. Det gav ham dog kun et par småskrammer.  
Bilen var dengang mørkeblå, og af de gamle papirer kan jeg se at den første gang er registreret de 2. juli 1930. Jeg mener at far og mor melder sig ind i Vamdrup Ford A Club samme år som den blev købt, eller året efter, og jeg tror at de deltog i næsten alle Ford A ture resten af deres liv. Mor var de sidste mange år æresmedlem, indtil hendes død 2012. 
Forden blev i det daglige kaldt ”Fuddi”. Mine søskende og jeg var jo ganske unge dengang, og vi rystede jo lidt på hovedet af den gamle bil, og drillede far lidt. F eks sagde vi ”Der er træk i den bil”, og far svarede stolt ”ja”, hvorefter vi tilføjede ”især ind ved dørene”. En anden bemærkning jeg husker er ”der er rusk i den Ford” far svarede ”ja” og vi tilføjede så ”især i koblingen”. Men den 
kørte nu udmærket, og før jeg fyldte 18 år havde jeg prøvet at køre den flere gange, og fandt hurtig ud af det med dobbelt udkobling, og de øvrige finesser ved sådan en bil. Et par år efter købte jeg også en magen til uden nr. plade og kun til ophug med henblik på at have reservedele til fars. Vi afmonterede alt det vi måske kunne få brug for og skrottede karosseriet.  Jeg husker at vi monterede forruden fra den i fars, og det er den der sidder i endnu, over 50 år efter. Da jeg fik kørekort i 1964 kunne vi få lov at låne Forden, hvis vi ellers behandlede den ordentlig. Jeg husker en lørdag aften hvor en kammerat og jeg skulle køre en pige hjem. Hun havde en cykel der absolut skulle med, så den stillede vi på trinbrættet i højre side, med forhjulet ned mellem motorhjelm og forskærm. Vi rullede vinduet ned i højre side, og min kammerat sad med armen ud af vinduet og holdt cyklen. Det var jo ikke en særlig smart måde at transportere en cykel på, men vi slap da godt fra det. Dagen efter opdagede far nogle grimme skrammer på højre dør. Det var naturligvis cyklens pedal der havde lavet dem, men vi kunne ”ikke forstå” hvor de var kommet fra. I 1964 købte jeg en Morris Mascot, så derefter var det sjældent jeg kørte Forden. Far mente at Forden var den bedste af de to biler. 
Far gjorde meget ved vedligehold og polering o lign, men der var en del ved undervognen, og skjulte steder han ikke helt var opmærksom på. Han havde ikke nogen anden bil, så Forden blev brugt til daglig bil, og han kørte med alt mulig værktøj bag i den. Den blev med årene noget medtaget af at blive brugt på denne måde, og omkring 1972 bliver den gennemrestaureret meget grundigt, f. eks. nyt træskelet i taget og mange andre ting blev gjort meget grundig. Afmontering og montering blev foretaget af Hakon Greve i Vamdrup, karosseriarbejdet lavede en pladesmed ved navn Knud der vistnok er fra Vorbasse, polstringen blev udført af en møbelpolstrer fra Gesten ved navn ”Betræk Pedersen”, og som jeg husker det blev den malet i Christiansfeld, og fik de farver den har endnu. Kofangerne blev forchromet hos et firma i Vejle. Alt dette var en meget stor omkostning, og den blev meget fin, og jeg foreslog derfor far at han kun brugte den som privatbil, og købte en varevogn på gule plader til arbejdskørsel, men han ville slet ikke høre tale om at skulle køre i andet end Ford A. 
Efter denne grundige renovering kører far jævnligt med brudepar. Mor lavede gardiner til bilen og far lånte hver gang en høj hat hos Tip Top i Vejen, og det gik godt. Der var dog et problem en enkelt gang i 1986. Han havde da hentet en brud og hendes far i Vejen, og på vej til Folding Kirke, der ligger syd for Brørup 
går bilen i stå, og det var naturligvis et stort problem. Der kommer tilfældigvis en Falck bil lige efter, men Falckmanden kunne ikke få den i gang. Bruden og hendes far kører videre til Folding Kirke med et familiemedlem der også kørte bag dem. Falckmanden var åbenbart meget kreativ. Han tog Forden op på ladet, og sammen med far kørte han til Folding Kirke. Efter vielsen fik de brudeparret op på ladet af Falckbilen og ind i Forden. Herefter kørte de til fotografen i Brørup, og efter fotografering fandt brudeparret anden transport. Brudeparret fik da her en ekstra oplevelse, men for far var weekenden nærmest ødelagt, da der jo helst ikke må være problemer i forbindelse med den slags kørsel. Men hans humør ændrede sig betydelig mandag morgen, da det blev nævnt i radio Syd kl 06.30, 07.30 og 08.30, og om eftermiddagen var der en artikel i Jyske Vestkysten med billede. Hvad far syntes var en fiasko blev pludselig til en god reklame både for ham og Falck. 
 Alt service, smøring, olieskift o lign blev foretaget hos Hakon Greve, og det foregik tit en lørdag formiddag, ofte med formiddagskaffe hos fru Greve. Efter at Greve holder op med at drive autoværksted, er han stadig behjælpelig med at skaffe reservedele og holde Forden i orden.   
Der har være mange sjove situationer med Forden gennem de mange år. De senere år hvor far var pensionist kørte han jo ikke så meget, og et år havde han ikke fået frostvæske på. Det klarede han ved at lukke vandet af. Og da han senere skulle ud at køre fyldte han varmt vand på, hvilket han syntes var praktisk, da motoren jo så var halv varm på forhånd. Sådan gjorde han flere gange den vinter. Han skruede sommetider hjulene af for at få dem vasket ordentlig på bagsiden, men så skete det nogle gange at han ikke fik dem skruet ordentlig fast, hvilket medførte at gevind på hjulbolte efterhånden blev beskadiget, og vi har her for en del år siden udskiftet alle hjulbolte. Det skete også engang at han tabte et hjul. Robert og to andre unge var med den dag og de fortalte at det gav et ”bump” i bilen hvorefter far sagde ”den løber derovre” og de kunne se hjulet suse afsted ned over marken. Jeg kender personlig den landmand der ejede marken, og han så det også ske da han kørte på en traktor inde på marken. 
Far døde i 1988, og herefter stod Forden i mors navn i de næste 20 år. Far havde jo, som tidligere nævnt, kørt en del brudepar og efter hans død fik jeg flere henvendelser om sådanne kørsler. I begyndelsen sagde jeg nej tak, men efter et par år fik jeg dog smag på det og har siden haft mange kørsler til 
bryllupper, konfirmationer, gallafester jubilæer o. lign Jeg har haft mange rigtig gode oplevelser med sådanne kørsler. Sådan kørsel foregår naturligvis med toppoleret bil, og jeg er i smoking med høj hat og har champagne med. Mor var sådan lidt stolt over at det var hendes bil, og jeg måtte også sommetider køre med hendes gæster. Hun beslutter dog i april 2008 at Robert og jeg skal overtage Forden. 
 Da far jo efter resturering i 1972, stadig brugte den året rundt til arbejdskørsel og havde værktøj med inde i den, f.eks. skovle, spader mm. var den igen blevet lidt medtaget.  I årerne efter vi overtog den brugte Robert og jeg derfor betydelige beløb på forbedringer bl.a. nye forskærme, trinbrætter, og dele af karosseriet foran. Den har også fået monteret ny startkrans, aksel og bøsning m.m. i strømfordeler. Karl E. Sørensen, Jydsk Veteranbil Værksted har foretaget    disse reparationer. Dele af indvendig betræk er også udskiftet, som jeg selv har udført, efter gode råd fra en møbelpolster, som jeg har samarbejdet lidt med.     Den er i dag i ret god stand, men man kan selvfølgelig hele tiden finde på noget der bør forbedres, og noget forebyggende vedligehold.